-
1 ilde til mode
-
2 mod
I sg - modetму́жество с, хра́брость ж, отва́га жtábe modet — па́дать ду́хом
- være ilde til modesǽtte mod i nógen — подбодри́ть кого́-л.
- være ikke godt til mode II 1.1) про́тив (кого-л., чего-л.)kǽmpe mod nóget — боро́ться про́тив чего́-л.
2) от (чего-л.)tablétterne hjǽlper mod hóste — э́ти табле́тки помога́ют от ка́шля
3) о́коло, кmod aften — под ве́чер, к ве́черу
4) за2. adv, см. imod 2.mod kontánt betáling — за нали́чные
* * *against, anti-, bravery, courage, daring, grit, guts, heart, nerve, on, pluck, to, towards, valour* * *I. (et) courage,T pluck;F dishearten somebody;[ fatte mod] take courage, take heart;[ frisk mod!] cheer up! never say die!F courage![ give mod, sætte mod i] encourage,T cheer up;[ mod på livet] zest (for life);[ have mod på at] have a mind to;[ jeg har ikke rigtig mod på det] I don't feel up to it, I don't feel like it;[ tabe modet] lose courage, lose heart;[ have mod til at] have the courage to;[ vel til mode] at ease;[ ilde til mode] ill at ease;[ tage mod til sig] screw up one's courage;[ være ved godt mod] be in good spirits,F take heart, be of good heart.II. adj:[ mod i hu] sad.III. præp, se imod. -
3 utilpas
indisposed, queer, out of sorts* * *adj( sløj) unwell,F indisposed,T out of sorts;( ilde til mode) ill at ease; uneasy ( ved about). -
4 tilpas
adj right, suitable;adv ( om tid) at the right moment,F opportunely,( om grad) sufficiently, suitably ( fx large);[ tilpas sød] properly sweetened; just right;[ er det tilpas?] will that do?(dvs syg) feel out of sorts, feel ill;(dvs rask) feel fit,( vel til mode) be relaxed, be comfortable;[ være ilde tilpas] be ill at ease, be uncomfortable;[ det er lige tilpas] it is just right;(kogt el. stegt) the meat was done to a turn;(dvs syg) feel rotten;[ være skidt tilpas ved det] feel bad about it;(se også ovf: ilde tilpas);[ med vb:][ man kan ikke gøre alle tilpas] you can't please everyone;[ prøve at gøre ham tilpas] try to please him;[ jeg kan aldrig gøre ham tilpas] I can never do anything to please him;[ komme tilpas] come at the right moment;[ det kom ham tilpas] it suited him.
См. также в других словарях:
til mode — til mo|de til mo|de; være ilde til mode … Dansk ordbog
ilde — il|de il|de ubøj. adj. (dårlig); føle sig ilde til mode; de er ilde stedt (jf. ildestedt) … Dansk ordbog
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Leben (Verb.) — 1. Allens, wat liewet, dat liewet gêrn. (Waldeck.) Holl.: Al, wat leven heeft ontvangen, gaat op losse en looze gangen. (Harrebomée, II, 19.) 2. Anders lebt man bei uns, anders zu Rom. 3. Aso lang man lebt, thur (darf) män nit reden; as män… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Ding — 1. Acht Dinge bringen in die Wirthschaft Weh: Theater, Putzsucht, Ball und Thee, Cigarren, Pfeife, Bierglas und Kaffee. 2. Acht Dinge haben von Natur Feindschaft gegeneinander: der Bauer und der Wolf, Katze und Maus, Habicht und Taube, Storch und … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia
